I år har dobbelt så mange elever med autisme haft skolevægring i mere end et år sammenlignet med 2016. Det viser autismeforeningens årlige inklusionsundersøgelse. Stigningen hænger sammen med både inklusionslov og skolereform, mener foreningens formand.

Tre år efter at en ekspertgruppe kom med anbefalinger til inklusion i folkeskolen, er der stadig sket for lidt. Det mener de to lærere, som var med til at foretage eftersynet. Der er måske en større systematik på området nu, fortæller de. Og så er der kommet flere støttekrævende elever.

Skam på torra land och under all kritik. Regeringens nya formulering om inkluderingen i skolan väcker starka reaktioner. "Jag förstår det", säger utbildningsminister Anna Ekström.

I snart 15 år har inklusion stået højt på folkeskolens dagsorden, og det har ændret forventningen til lærerrollen markant. Idealet er der bred opbakning til, men den konkrete udmøntning har ført til så store frustrationer, at inklusionsbegrebet snart bliver skiftet ud, mener ekspert.

Et krav om kompetenceløft til alle lærere var en del af inklusionsreformen fra 2012. I dag føler kun hver femte lærer sig uddannet til at undervise flere elever med særlige behov. Efteruddannelsen er blevet for teoretisk og for langt fra lærernes hverdag, påpeger flere eksperter.

Sidste år udkom en rapport om lærernes vurdering af at være klædt på til inklusionsopgaven. Syddjurs Kommune havde bestilt rapporten som evaluering af en ny økonomisk tildelingsmodel for kommunens skoler, som blandt andet afhænger af, hvor mange børn med særlige behov den enkelte skole har.

En formulering i januariavtalet får oss att baxna – påståendet att inkluderingstanken i skolan "gått för långt", skriver Elisabeth Wallenius.

Den nya regeringen vill se fler specialklasser för barn med särskilda behov. Det är bra, men det kommer säkert att stöta på motstånd från det pedagogiska etablissemanget, skriver Karin Pihl.

Det er på tide at gøre op med den mangeårige målsætning om at inkludere så mange børn som muligt med særlige behov i de almindelige skoleklasser.

Rapporten och den nationella ungdomsenkäten är två av flera delar i myndighetens uppdrag att följa upp ungas levnadsvillkor. (pdf)

I en ny rapport från Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor, MUCF, framkommer att varannan ung i Sverige inte känner sig inkluderad i samhället. På landsbygden är andelen ännu högre.